Frankentourismus

Julemarked i Dinkelsbühl

Store øjeblikke ved juletid og den gamle bydel i miniformat

dinkelsbuehl_052_romantisches-franken_weihnachtliches-dinkelsbuehl.jpg

Det var et bysbarn fra Dinkelsbühl, der skrev teksten til den tyske julesang ”Ihr Kinderlein, kommet”, og med sit julemarked viderefører byen på særdeles romantisk vis denne historie.

Den indre gård i det historiske Spitalanlage huser julemarkedet og herunder stentøj fra Dinkelsbühl, lammeskindsartikler, træspil og krydderurter. Af ganske særlig interesse for de besøgende er kunstbasaren, hvor man kan finde udsøgt håndarbejde fra regionen.

På julemarkedet i Dinkelsbühl er der en hyggelig stemning med frankiske specialiteter, blæser- og sangergrupper, der optræder hver dag, den store modeljernbane og nostalgikarrusellen. Julemanden kommer også på besøg, og han har nødder og frugt med til børnene.

Ved juletid er det imidlertid ikke kun den indre gård i Spitalanlage, der er udsmykket, men også hele middelalderbydelen og specielt domkirken St. Georg. Inde i domkirken kan de besøgende se en 60 kvadratmeter stor julekrybbe, der er en afbildning af den gamle bydel i miniatureformat.


dinkelsbuehl_047_romantisches-franken_weihnachtliches-dinkelsbuehl.jpg
dinkelsbuehl_051_romantisches-franken_weihnachtliches-dinkelsbuehl.jpg
dinkelsbuehl_029_romantisches-franken_weihnachtliches-dinkelsbuehl.jpg
Loading...