Frankentourismus

Spessart-Mainland

Hundredårige kæmpetræer, byer spækket med kulturelle højdepunkter, dejlige vandreture og en fortrinlig vinkultur er alt sammen med til at præge det fantastiske Spessart-Mainland.

schloss_mespelbrunn_spessart.jpg

I Spessart-Mainland fører vejene gennem urgamle skove, vidtstrakte frugtplantager og midt ind i den levende frankiske kulturarv – et ideelt terræn til fortryllende cykelture og vandreoplevelser, for eksempel på de to Spessartveje, der er blevet udmærket af det tyske vandrerforbund, Deutscher Wanderverband.

Vejene forbinder også områdets højdepunkter inden for byggekunsten, herunder Aschaffenburg, der har fået tilnavnet ”Bayerns Nice” og Wasserschloss Mespelbrunn, der er indbegrebet af romantik. Der er ideelle muligheder for at tage et hvil undervejs gennem området ved bredden af Main. Her finder man små vinlandsbyer med bindingsværkshuse, spidse gavle og snævre gyder. Områdets fremragende vin er en velkommen opstrammer.

 


Loading...